HVAD ER ET BESLUTNINGSGRUNDLAG ?
Et beslutningsgrundlag er et ledelsesmæssigt redskab til at afdække en given konfliktfaglig problematik og få eksternt og handlingsorienteret input til , hvordan den givne problematik bedst adresseres og løses indenfor den konkrete kontekst og med de tilrådighed værende ressourcer.
Et beslutningsgrundlag bestilles typisk fordi:
- Ledelsen ønsker et samlet overblik over og “friske øjne” på adfærds- og trivselsudfordringer i enten personale- eller elevgrupper samt konkrete løsningsforslag
- Ledelsen ønsker et konfliktfagligt solidt og legitimt udgangspunkt i forhold til at kunne arbejde med og prioritere arbejde og ressourcer i forhold til arbejdsmiljø og trivsel
- Ledelsen ønsker en vurdering af og løsningsforslag ifht. mere specifikke problemstillinger, som f.eks. konflikter mellem bestemte elever og medarbejdere eller konflikter i bestemte klasser
- Ledelsen ønsker at be- eller afkræfte rygter eller konkrete mistanker om f.eks. mobning, socialkontrol, trusler eller voldsom/intimiderende adfærd på institutionens område – samt forslag til at forebygge, håndtere og løse den givne problematik
Vi afdækker den skjulte virkelighed og lyser på de “blinde pletter”
Vores erfaring er, at vi bidrager med værdifuld viden og ofte finder sammenhænge og perspektiver, der betyder helt nye vinkler og løsningstiltag – tiltag, der ofte ikke adresserer det, der er den “akutte problematik” direkte, men i stedet identificerer nogle mere grundlæggende årsager, der lader sig løse langt lettere, og som herefter betyder, at det, der anses som “den akutte udfordring”, forsvinder.
Handling, konfliktfaglig objektivitet og ressourceeffektivitet
Ledelsen kan ved at få udarbejdet et eksternt beslutningsgrundlag vise og signalere handling samt ønske om grundighed og objektivitet.
Ledelse og organisation sikrer sig ikke at skulle bruge unødig tid og ressourcer på formodninger, holdninger/følelser, men kan i stedet fokusere energien der, hvor det er konfliktfagligt meningsfuldt, konstruktivt og effektivt.
Ledelsen sikrer sig samtidigt at have et tilstrækkeligt og handleorienteret beslutningsgrundlag, hvis der faktisk er forhold, der kalder på handling.
Metode – vi påvirker det vi måler på..
Et beslutningsgrundlag er en rapport, der indeholder meget konkrete vurderinger og anbefalinger. Datagrundlaget for konklusioner er I sagens natur forskelligt.
Dog kombinerer vi ofte den tilgængelige data ( trivselsmålinger for elever/medarbejdere ) med observation af adfærd samt interviews med de centrale stakeholders. Vores erfaring er, at den viden, som dette kombinerede approach giver, er meget konkret og solid og grebet rigtigt an, er det samtidigt en meget konstruktiv måde at “gøde jorden” for en konstruktiv og fremadrettet proces med fokus på samarbejde og “eget ansvar” uanset, om det er os eller jer selv, der i givet fald skal facilitere en efterfølgende proces
Selve dataindsamlingen er således begyndelsen på at løse op for en given problematic, idet vi sikrer, at relevante parter høres og inddrages, at vi er sikre på, hvad det egentligt er, der er vigtigt og væsentligt for de forskellige parter, og hvad de forskellige parter ser som mulige løsninger og eget bidrag hertil – herunder hvad de enkelte parter ansér som frugtbart eller vigtigt I forbindelse med en evt. efterfølgende proces eller egentlig løsning af den givne problematik.
Søger du en skræddersyet løsning?
Ring eller send en mail, så sender vi et uforpligtende tilbud på en skræddersyet løsning.
CASE
Et gymnasium beder om hjælp til at håndtere og løse en problematik, hvor en gruppe unge fra et nærliggende boligområde ( på Ghettolisten ) befandt sig på gymnasiets fællesområder i skolens undervisningstid. Resultatet var, at mange studerende samt undervisere var utrygge og isolerede sig i klasser og på lærerværelset. Kulminationen var, at pedellerne efter længere tids ”lav intensitet” konflikt med de udefrakommende unge blev truet og skubbet til af nogle af de unge. På den baggrund sendte s konsulenter til skolen for at etablere et beslutningsgrundlag for indsats. Konsulenterne observerede 2 forhold, der skulle vise sig at være primære i forhold til at løse problematikken.
Den første observation var, at en gruppe på 7 kvindelige studerende i lange perioder ikke var til undervisning men i stedet opholdt sig sammen med de udefra kommende unge mænd forskellige steder på skolen. Der var altså etableret en uformel ungdomsklub, som ingen havde opdaget. Det var med andre ord uhyre attraktivt for de lokale unge mænd at befinde sig på gymnasiet. Bløde sofaer, søde unge kvinder,
I sammenhæng med at det kunne observeres, at stort set alle undervisere slet ikke orienterede sig eller var i dialog med de studerende på vej til og fra klasselokale og lærerværelse, og ingen af gymnasiets medarbejdere var på de fællesområder, mens der var timer.
Med andre ord var problematikken umiddelbart truende udefrakommende unge – men løsningen af problemet lå i, at underviserene blev enige om nogle klare regler i forhold til dels at forlade klassen samt vilkår for fraværsføring i den sammenhæng i kombination med en præcisering af medarbejdernes rolle og opgave i forhold til at tage ansvar for at følge op på de studerende.