Misforstået og kontraproduktiv berøringsangst
Adfærd er en markør der I høj grad definerer hvilke fællesskaber det er muligt at være en del af.
Din konkrete adfærd er afgørende for om du får et arbejde efter endt uddannelse og din adfærd er afgørende for hvordan dine omgivelser responderer på dig – verbalt og nonverbalt.
Unge med en uhensigtsmæssig adfærd eller kommunikation, uanset om adfærden er bevidst eller ubevidst, vil således ofte opleve at omgivelserne direkte eller indirekte tager afstand – har et afmålt eller negativt respons.
På den måde kan uhensigtsmæssig adfærd blive definerende for den unges identitet idet adfærdsmarkøren kan blive en synlig men meget uhensigtsmæssig markør for gruppeidentitet/tilhørsforhold.
Omgivelsernes negative verbale som nonverbale respons kan risikere at blive oplevet som en bekræftelse og cementering af den unges “anderledeshed” / identitet. Ja det kan ligefrem opleves som en bekræftelse på at “folk” ser ned på eller diskriminerer mig.
Det der ofte kan være brug for er tydelige og rammesættende voksne samt en tydelig og åben kommunikations- og konfliktkultur hvor den samlede elevgruppe har viden om hvordan god adfærd ser ud og hvilket kropssprog, hvilke signaler der er hensigtsmæssige og befordrende for tillid, samarbejde og fælles trivsel.
Negativ nonverbal kommunikation presser trivsel og integration
Det ses erfaringsmæssigt, at nogle personer eller grupper tiltager sig en verbal og nonverbal kommunikation, herunder et kropssprog der ud fra alment accepterede kriterier for kommunikation må betegnes som truende, aggressivt, intimiderende osv.
Det kan have store konsekvenser for det generelle læringsmiljø og for den generelle trivsel hvis den type kommunikation får lov til at eksistere på institutionens område uden at der sættes præcist og konsekvent ind I forhold til at forandre en sådan adfærds- eller konfliktkultur.
Alle bliver tabere
Manglende klarhed over hvad der præcist forståes ved god adfærd gør at det ikke kan forventes at de unge der har en uhensigtsmæssig adfærds- og konfliktkultur er klar over præcist hvad der forventes af dem – og ikke mindst hvad de skal gøre og hvordan – helt ligesom det er tilfældet med de ansatte når der kræves forandringer I måden man gør tingene på. Den mangel på klarhed – og på løbende konstruktiv og konkret feedback betyder at mange af disse unge, selv de af dem der formelt klarer sig godt fagligt, reelt er det man kunne kalde funktionelle adfærds-fabeter..
Randgruppen
Der ses ofte en såkaldt randgruppe omkring de unge der har den mest uhensigtsmæssige adfærd. Denne gruppe vil for at opnå status søge denne via de anerkendelsesformer der er fremherskende I det konkrete miljø. Hvis miljøet er præget af et fravær af tydelige rammer for og forventning til adfærds- og konfliktstil vil der være en overhængende risiko for at denne gruppe “skubbes” mod en adfærds- og konfliktstil som de ellers ikke ville have valgt. Og det alene som følge af utydelige rammer, regler – og medarbejdere.
Den usynlige konfliktadfærd
Når først en uhensigtsmæssig adfærds- og konfliktkultur har fået lov til at etablere sig I et læringsmiljø, uanset om det er en klasse, en afdeling eller en hel skole eller om det drejer sig om enkelte personer eller grupper kan det have store konsekvenser for trivsels- og læringsmiljøet.
Uheldigvis kan konsekvenserne til dels være “usynlige” idet medarbejdere og elever tilpasser sig kulturen – ved ikke at forholde sig til den, ved ikke at italesætte og konfrontere.
Det er sådan set helt forståeligt idet det kan være svært at “arbejde med” hvis ikke der eksisterer en klar og tydelig fælles forståelse af hvad god adfærds- og konfliktkultur er, hvordan den ser ud og hvordan man “gør” den.
Hvis ikke der er en fælles viden om og forståelse for hvorfor det helt præcist er at nogle typer adfærd og kropssprog er uhensigtsmæssige og ufrugtbare hvis man ønsker samarbejde, trivsel og et arbejde efter sin uddannelse.
At arbejde med god adfærds- og konfliktkultur
Arbejdet med adfærds- og konfliktkultur er et kontinuerligt arbejde der aldrig slutter. Der kan være kortere eller længere perioder med ligevægt men samfundet, normer, kultur, regler, rammer og fokus forandres løbende og kræver nye løsninger, nye perspektiver og nye måder at gøre tingene på.
Vi befinder os lige nu I en situation hvor der på den ene side aldrig har været flere antiautoritære unge (ca. 70% af en årgang )der kræver at regler og rammer begrundes og legitimeres ud fra eget perspektiv og samtidigt ser vi mange unge med anden kulturel / to-kulturel baggrund der har en mere hierakisk tilgang til livet og som har behov for mere tydelige og styrende voksne
Det er i dette krydsfelt skolerne, de ansatte og eleverne befinder sig og forsøger at navigere i.
Antiautoritære unge og mere hierakisk orienterede unge er en uhyre udfordrende opgave at arbejde med I de samme læringsmiljøer og kræver optimalt set det vi kalder
“empatisk autoritet” hvor underviseren / den voksne kan målrette budskaber til modtagerens perspektiv men samtidig kan sætte en tydelig og troværdig ramme for samvær, kommunikation og adfærd uden unødige konflikter
Adfærds- og konfliktkultur skal øverst på dagsordenen
Det giver naturligvis udfordringer og afstedkommer konflikter når et socialt system som en skole er I færd med at finde en ny ballance.
Det, der imidlertid er afgørende for hviket adfærds- og normsæt der ender med at være det der sætter dagsordenen i praksis, er om skolen har sat adfærd specifikt på dagsordenen som et strategisk indsatsområde og understøttet sine målsætninger med tydelig og konkret handling på de områder der er væsentlige for den enkelte skole I den givne kontekst
Uhensigtsmæssig adfærds- og konfliktkultur handler også om dig !
Adfærd er en dynamisk størrelse der udfolder sig I konkrete sociale sammenhænge. Man kan således ikke tænke adfærd som noget der udelukkende vedrører “den der har en uhensigtsmæssig adfærd”. Det er således væsentligt for den konkrete adfærd hvordan skole, undervisere og teknisk/administrativt personale arbejder med at forebygge, håndtere og løse de løbende udfordringer
Det er også meget vigtigt hvilke adfærdsnormer der er formelt og uformelt accepteret I elevgruppen – både I den enkelte klasse og på skolen som sådan.
Uanset hvor den enkelte skole finder at der er brug for at sætte ind, er det der afgør succes eller mangel på succes, at den enkelte skole vælger at tage ansvaret fuldt og helt på sig
ved at sætte adfærds- og konfliktkultur på den løbende strategiske dagsorden og gøre god adfærds- og konfliktkultur til væsentlige parametre for skolens succeskriterier som institution.
Uhensigtsmæssig adfærds- og konfliktkultur kan ikke skjules – men kan forandres ☺
Uanset om den enkelte skole ikke selv finder at der er særlige problemer med adfærds- og konfliktkultur har virkeligheden det med at sive ud som en uformel viden som kan påvirke elevgrundlaget, hvem der søger den konkrete uddannelse og hvem der ikke gør .
Det er typisk både elever og medarbejdere der i uformelle netværk beretter om ”den usynlige konfliktadfærd”som mange bestyrelser og ledelser enten ikke kender til eller ikke ønsker at kende til.
Vores erfaring er at der i praksis ikke er nogen der ikke ønsker at læringsmiljø, trivsel samt adfærds- og konfliktkultur , men lige fra ledelsen til medarbejderne og eleverne kan det være svært at forholde sig direkte og aktivt til fordi der mangler viden om hvad der skal til, hvordan man lokalt mest hensigtsmæssigt kan opnå sine mål.
“Hvad er god adfærd og hvordan ser den ud” ??
En positiv forandring af adfærd I et miljø hvor “spanskrøret er afskaffet” og hvor der er kulturelle forskelle eller særlige udfordringer i elevgruppen kræver først og fremmest en meget klar og tydelig forventningsafstemning I forhold til hvad der i praksis forstås ved god adfærd.
Det er ikke tilstrækkeligt, at god adfærd blot er beskrevet som værdier, holdninger og hensigtserklæringer.
Der skal populært sagt kobles meget konkret adfærd og handlinger til de enkelte værdier for at sikre at unge mennesker med meget forskellige udgangspunkter ikke I praksis er I tvivl om hvad de præcise forventninger er.
Feedback og Ændring af vaner
Når man arbejder med at forandre adfærd er det endvidere afgørende I forhold til reel implemetering og forandring, at de mennesker der skal lave forandringen får værktøjer til, at arbejde med feedback og at vigtigheden, nødvendigheden- og rammesætningen af feedback gøres tydelig og konkret. Det er også vigtigt at de der skal ændre adfærd eller I det hele taget gøre noget andet end de plejer, får viden om og redskaber til at arbejde personligt med at forandre vaner.
ELEVERNE SOM MEDSPILLERE DER TAGES ALVORLIGT
Det er væsentligt at inddrage eleverne på et meningsfuldt niveau for at sikre ejerskab og understøtte implementering.
F.eks. er det vores tilgang at involvering af eleverne i f.eks. definition af- og indspark til principper for en god adfærds- og konfliktkultur kan bidrage væsentligt til reel implementering gennem processuel involvering og empowerment.
Hvilken form for involvering der er meningsfuld og frugtbar afhænger af det lokale behov.
Det betyder, at f.eks. “Klasseråd”, Elevråd, Festudvalg bør behandles som væsentlige medspillere der skal klædes på til at kunne understøtte og udvikle god adfærd I praksis.
På den måde kan elever I betroede repræsentative organer på et seriøst konfliktfagligt grundlag agere kultur- og adfærdsformidlere og aktivt kunne medvirke til bedrivelse af god adfærd i timerne såvel som på skolen som sådan.
Det er endvidere vigtigt at alle elever på den ene eller anden måde får en klar forståelse af hvad god adfærds- og konfliktkultur er, hvordan den ser ud I praksis og hvordan man selv kan skabe forandringer – og ikke mindst hvordan man kan hjælpe andre elever med at komme ordentligt I mål.
Positive forandringer kan gå hurtigt..
Vores erfaring er, at det er muligt at skabe betydelige, hurtige og positive forandringer i adfærds- og konfliktkultur ( herunder konfliktniveau ) hvis der anvendes en mere holistisk og praktisk orienteret tilgang til adfærds- integrations- og konfliktspørgsmål. Vores erfaring er også, at de bedste samlede resultater og effekter opnås når trivsels, trygheds, og sikkerhedsspørgsmål flyttes til det strategiske niveau og på den måde samtænkes med de tiltag den enkelte institution i øvrigt arbejder med. F.eks. Ombygninger, integration af nye elevgrupper, klasserumsledelse osv.
Har I behov for viden om hvad I kan gøre og hvordan ?
Vi kan hjælpe jer med at få et overblik og pege på de mest oplagte optimeringspotentialer, de mest hensigtsmæssige metoder samt de områder og indsatser der vil have den største effekt hos jer
Har I behov for en strategi for implementering af god adfærds- og konfliktkultur ?
Vi kan hjælpe jer med, at beskrive og udforme en handlebaseret strategi samt udforme en proces der understøtter strategi og målsætning
Har behov for hjælp til at løbe processen igang i praksis ?
Vi kan hjælpe med at løbe processen igang sammen med jer gennem tilstedeværelse af konsulenter der kan hjælpe med facilitering og implementering
Har behov for konkrete redskaber, konkret viden eller inspiration ?
Vi kan hjælpe jer uanset om I har brug for konkret konfliktfaglig viden, træning af konfliktfaglige metoder I praksis, sparring på jeres specifikke udfordringer eller ønsker I at blive inspireret af ny, relevant og konkret viden I forhold til adfærds- og konfliktkultur, konfliktforebyggelse, konflikthåndtering eller konfliktløsning
Søger du en skræddersyet løsning?
Ring eller send en mail, så sender vi et uforpligtende tilbud på en skræddersyet løsning.